Udgangspunktet for at leve op til Handicapkonventionens artikel 3 er, at alle døvblindfødte indrømmes et værdighedsrum med et princip om tilgængelighed af en kompetent partner indenfor en armslængde.
Dette princip udgår fra den døvblindfødte, der selvstændigt kan vælge kontakten til og fra – et fravalg er ikke ensbetydende med et fravalg af princippet men udelukkende et fravalg af kontakten i et selvvalgt tidsrum.
Værdighedsrummet beskriver den afstand, som defineres af den enkelte døvblindfødtes krop, og som er grænsen for den enkelte døvblindfødtes værdighed, autonomi og uafhængighed.
Skal vi have respekt for det døvblindfødte menneskes naturlige værdighed, autonomi og uafhængighed, må vi respektere, at den døvblindfødte har et rum, som vi ikke kan træde ud af uden, at den døvblindfødte mister sin mulighed for at interagere med omverdenen og efterlades i et kommunikativt tomrum.
Træder vi som partner ud af dette rum, mister den døvblindfødte sine muligheder for at interagere med sin omverden – og dermed sin ligeværdighed.